Elev bortvist på grund af digt
Skrev om overvægtig kvinde
En elev fra VUC i Silkeborg er blevet bortvist fra undervisningen, efter han har skrevet et digt med titlen "Kvinde kend din overvægtige krop".
Forfatteren Per Orup begyndte for kort tid siden på VUC i Silkeborg, men det digt, der skulle bestemme, hvilket niveau han skal undervises i orblindhed på, har imidlertid fået Per Orup bortvist.
- Dagen efter jeg havde skrevet digtet, blev jeg kaldt op på rektors kontor, hvor hun gjorde mig opmærksom på, at den tekst den udviste et menneskesyn og mandschauvinistiske holdninger som de på ingen måde kunne acceptere på stedet, hvorfor jeg var bortvist med øjeblikkelig virkning.
- Jeg gør selvfølgelig den indsigelse, at der er tale om en fuldstændig fiktiv tekst. Og at jeg derfor mener, det er på at helt vandvittig grundlag, jeg er blevet bortvist, siger Per Orup til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Nedenfor ses det digt, der har fået Per Orup bortvist fra VUC i Silkeborg:
Kvinde kend din overvægtige krop.
Det klæ'r dig ikke med en fiks lille top.
En røv-tatovering over din svulmende bag
hjælper ingen mand til at hejse sit flag.
Hvis du solbader på stranden
trækker Greenpeace-aktivister dig ud i havet igen.
Når du smider din kjole
vil Cirkus Arena have deres telt tilbage
Jeg mødte dig forleden,
hvor du skulle teste mine evner i dansk.
Det eneste jeg kunne tænke på var
hvor mange mænd du mon har kvalt i et forsøg på at give dem spansk.
Du ser ned på folk, der skriver for sjov.
Dem der ryger smøger burde holde op.
Men kvinde kast lige et på dig selv
og erkend din overvægtige krop.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.