Elektronisk "Grøn Koncert"

Muskelsvindfonden udvider musikaktiviteterne. Til oktober står fonden bag stor elektronisk musikfestival i Århus

Et af housemusikkens største navne, hollandske Fedde Le Grand, kommer den 10. oktober til Århus, hvor han bliver blandt hovedattraktionerne på en ny musikfestival, Supertanker, som arrangeres af Muskelsvindfonden.

Showet, som er en del af Fedde Le Grands Output World Tour, er programsat til den 10. oktober i Pakhus 77 ved Århus Havn. Output World Tour præsenteres i samarbejde med MTV.

Den elektroniske festival kommer til at foregå i Pakhus 77 på Århus Havn. Det sker den 2.-3. og 9.-10. oktober.

Blandt andre spiller FEDDE LE GRAND (NL) FEAT. CAMILLE JONES & IDA CORR, JOHNSON
FATMAN SCOOP (US), TROELS ABRAHAMSEN, KJELD TOLSTRUP, REMADY (CH), RUNE RK, THE STORM, SPLEEN UNITED DJ's, MORTEN BREUM og FAGGET FAIRYS.

Arrangørerne oplyser, at temaet i dén grad er inspireret af industrihavne. Blandt andet er publikumsopbygningerne lavet af store skibscontainere.