Elefanten Tonga fylder 22 år

Tonga blev fejret med sang og lagkage, da børnehavebørn besøgte Cirkus Arena på Vestereng i Århus.

Århusianske børnehavebørn deltog mandag formiddag i en noget utraditionel fødselsag.

Dagens fødselar var nemlig hverken lille Camilla eller lille Magnus, men derimod en af Cirkus Arenas store hunelefanter, Tonga.

Cirkus Arena gæster i øjeblikket Vestereng nær Skejby Sygehus i det nordlige Århus. Her blev den 22-årige fødselar fejret behørigt med sang og ikke mindst lagkage.

Men selv om Tonga har fødselsdag, tænker hun også på vægten:

- Hun har spist så meget lagkage, at hun er bange for, at hun ser for stor og oppustet ud. Så nu vil hun have noget hø. Det er nemlig hendes egen føde også, siger Cirkus Arenas pjerrot Ib Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i mandagens udsendelse klokken 19.30.