Elefant fejrede fødselsdag

Cirkuselefanten Tonga blev fejret med lagkage og dannebrogsflag på sin 18 års fødselsdag.

Elefanten Tonga fra Cirkus Arena blev i dag hyldet på sin 18 års fødselsdag. Cirkus Arena har i øjeblikket slået sig ned på Tangkrogen i Århus, og her blev den 1,5 ton store hunelefant på behørigt vis fejret med lagkage, dannebrogsflag og besøg af to lokale børnehaver

Tonga er født som cirkuselefant og har dermed levet hele sit liv i fangenskab. Nu hvor den er blevet 18 og dermed myndig, er den ifølge dens ejere klar til på et tidspunkt selv at stifte familie.