El-ledninger skal ned i jorden
Alle el-ledninger i Galten-området skal i de kommende år graves ned i jorden.
21. feb 2006, kl. 08:33
Mere end 30 dage gammel
Fuglene i Galten-område får i fremtiden sværere ved at finde sig et sted, hvor de kan snuppe sig en middagslur.
Det er nemlig Galten Elværks klare mål, at alle luftledninger - både højspænding, lavspænding og vejbelysning - skal være kabellagt indenfor en overskuelig årrække. Derfor vil de lokale beboere opleve, at masterække efter masterække forsvinder fra landskabet.
Gravearbejdet har dog været forsinket af den langvarige frostperiode i denne vinter. Men nu da frosten er ved at gå af jorden, graves der igen kabler ned i Galten Elværks forsyningsområde. Det oplyser elværket i en pressemeddelelse.