Ekstremister bortvist fra stadion
Nazi-heilende højrekstremister har fået karantæne fra AGF's hjemmekampe.
En gruppe nazi-heilende højreekstremister er blandt de 35 personer, som har fået karantæne fra AGF's hjemmekampe på Århus Stadion.
Det oplyser AGF's sikkerhedschef, John Bundgaard, til TV 2 / ØSTJYLLAND, efter at vi i går viste billeder af meget aktive politiske ekstremister øverst på tribuneafsnit C3 under kampe i Superligaen.
Ifølge John Bundgaard har AGf skærpet kontrollen og givet karantæne til de nazi-heilende personer, siden billederne blev optaget sidste år.
Århus Stadion har dog fortsat kun to video-kameraer til at overvåge, at alle tilskuere overholder forbuddet med ekstreme ytringer under fodboldkampene. Til sammenligning er der over 40 videokameraer i Parken i København.
Se mere i TV 2 / ØSTJYLLAND's serie om den ekstreme højrefløj i aftenens udsendelse kl. 19.30.
Se mandagens indslag i serien ved at klikke her." target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/video.aspx?id=274074&r=7">her.