Ekstra udgave af Kaffeklubben

TV 2 | ØSTJYLLANDS politiske magasin sender onsdag direkte fra Silkeborg

01:16:06

1 af 2

Valgkampen er skudt i gang, og på TV 2 | ØSTJYLLAND betyder det blandt andet, at det er tid til Kaffeklubben Ekstra.

Kaffeklubben er TV 2 | ØSTJYLLANDS politiske magasin, som i anledningen af folketingsvalget går i luften med ekstraudsendelser. Den første af dem er onsdag den 3. juni klokken 19.50, hvor der er valgdebat direkte fra Silkeborg.

Her skal 10 politikerne blandt andet diskutere besparelser på sygehusene og regionernes fremtid. Debatten kommer i kølvandet på Region Midtjyllands store spareplan. Regionen skal i de kommende år spare knap 700 millioner kroner, og det kan blandt andet ramme Regionshospitalet i Silkeborg.

Derudover skal politikerne blandt andet diskutere udvikling eller afvikling af udkantsdanmark.

Åse Andersson er vært på debatten, som sendes direkte på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 19.50, og hun får besøg af 10 politikere med tilknytning til det midtjyske:

Her kan du se en oversigt over deltagerne til onsdagens debat:

- Enhedslisten: Jakob Sølvhøj

- Socialistisk Folkeparti: Steen Gade

- Venstre: Mads Rørvig

- Radikale: Andreas Steenberg

- Alternativet: Rene Gade

- Socialdemokraterne: Thomas Jensen

- Konservative: Jette Philipsen

- Dansk Folkeparti: Kim Christiansen

- Liberal Alliance: Leif Mikkelsen

- Kristendemokraterne: Isabella Laursen

Du kan se Kaffeklubben Valgspecial direkte fra Silkeborg onsdag aften klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND. SE OGSÅ UDSENDELSEN I VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN.