Ekstra skattestigning i Skanderborg
Alle partier i Skanderborg Byråd vil nu hæve skatten mere end de 0,3 procentpoint, som blev aftalt allerede sidste år.
24. sep 2007, kl. 13:04
Mere end 30 dage gammel
Den ekstra skattestigning er en kendsgerning efter de indledende budgetforhandlinger i Skanderborg Kommune, som har været i gang hele weekenden. Det fortæller Horsens Folkeblad.
Avisen skriver, at stigningen er nødvendig for at skabe balance i det hårdt pressede budget for 2008 og for at sikre at kvalitets- og serviceniveauet i den nye kommune ikke bliver forringet.
Hvor meget byrådspolitikerne vil og tør hæve kommuneskatten er dog endnu uvist.