Ekstra koncert: Springsteen kommer nu også til Horsens

Stor efterspørgsel på billetter til koncerten i Parken får nu Bruce Springsteen til også at give koncert i Horsens 20. juli

Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Foto: Eloy Alonso - Scanpix

Foto: Mike Hutchings - Scanpix

Foto: Torkil Adsersen - Scanpix

1 af 4

Interessen og efterspørgslen på billetter til koncerten med Bruce Springsteen & E Street Band i Telia Parken den 22. juni var enorm. Nu får østjyderne derfor også glæde af en koncert.

Det er nemlig netop blevet offentliggjort, at Springsteen med band kommer til Horsens den 20. juli. Det vil således være første gang, at Springsteen giver koncert i Casa Arena i Horsens.

Bruce Springsteens optræden i Horsens bliver en del af "The River Touren", som er opkaldt som hyldest til klassikeren "The River", der har 35 års jubilæum i år.

Horsens hitter: Kulturen strømmer til

Øverst på ønskesedlen

Koncerten i Horsens arrangeres af Live Nation i et tæt lokalt samarbejde med Horsens & Friends.

- Bruce Springsteen er den kunstner, som siden dannelsen af Horsens & Friends har stået øverst på vores ønskeseddel, og derfor er vi fantastisk glade for at det endelig er lykkedes at få Springsteen til Horsens. Vi ser virkelig frem til den 20. juli, siger direktør for Horsens & Friends, Frank Panduro.

Billetsalget begynder mandag 7. marts kl. 10.00.

Herunder kan du høre klassiskeren "The River" fra en koncert i 1980: