Ekstra ambulance til Odder
En ambulance i Odder er ikke nok til at overholde Region Midtjyllands krav, så nu har regionspolitikerne indsat en mere.
27. maj 2010, kl. 16:20
Mere end 30 dage gammel
Politikerne i regionsrådet har besluttet at Odder skal have en ekstra ambulance, efter det er kommet frem, at den ene ambulance som kommunen havde ikke kunne overholde regionens egne krav om at nå ud til livstruende sygdom på højst ti minutter.
Istedet har det taget ambulancen i gennemsnit over 13 minutter. Samtidig har Odders ambulance kørt sygetransport til og fra Samsø.
Det har efterladt borgere i Odder uden ambulance i op mod halvanden time ad gangen. Den nye ambulance skal køre i dagtimerne.