Eksrådmand forlader politik
Tidligere rådmand Poul B. Skou (K) forlader århusiansk politik efter katastrofevalg.
23. feb 2006, kl. 07:59
Mere end 30 dage gammel
Tidligere rådmand Poul B. Skou (K) forlader efter 24 år som byrådsmedlem århusiansk politik. Han overlader den enlige konservative byrådsplads til suppleanten Marc Perera Christensen.
Beslutningen kommer tre måneder efter det konservative katastrofevalg i Århus, hvor partiet mistede halvdelen af sin vælgertilslutning. Samtidig med den politiske exit tiltræder Poul B. Skou en stilling som erhvervsrådgiver hos erhvervsejendomsmæglerfirmaet, Colliers Hans Vestergaard.
- Jeg ser frem til nye udfordringer og tror, det er et godt tidspunkt for et generationsskifte for det konservative arbejde i Århus Byråd, siger Poul B. Skou. /ritzau/