Ekspolitiker tiltalt i rufferisag – til maj skal han på anklagebænken

Retssagen mod den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler, der er tiltalt for at tjene penge på systematisk at arrangere gangbang, begynder i maj.

Ved det seneste kommunalvalg hang Per Zeidlers valgplakater på lygtepælene i Syddjurs Kommune. Foto: Camilla Rønde - Ritzau Scanpix Foto: Camilla Rønde - Ritzau Scanpix

Den tidligere lokalpolitiker og formand for Syddjurs Kommunes familieudvalg, Per Zeidler, skal på anklagebænken i Retten i Randers den 16. maj.

Her begynder retssagen mod Per Zeidler, som er tiltalt for, at have tjent 326.000 kroner på at arrangere 109 forskellige gangbang - gruppesex med kvinder – sammen med en anden mand.

Læs også Ekspolitiker Per Zeidler tiltalt i rufferisag

TV2 ØSTJYLLAND har talt med Per Zeidlers forsvarsadvokat Henrik Garlik. Han bekræfter, at der nu er fastsat en retsdato.

- Jeg kan bekræfte, at sagen er berammet, og at der er afsat én dag til sagen, siger Henrik Garlik.

Der er afsat en dag til retssagen mod Per Zeidler.

Henrik Garlik vil dog ikke nærmere ind på, om der er tale om en domsmandssag eller en tilståelsessag. Han vil hellere ikke sige noget om, om den tidligere politiker har tænkt sig at tilstå nogle af de 111 forhold, han er tiltalt for.

- Det kan jeg ikke sige noget om. Der er vel afsat en dag til det, fordi der vurderes, at det er behovet, siger Henrik Garlik til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ekspolitiker tiltalt for at arrangere gangbang med mindreårig

TV2 ØSTJYLLAND har talt med Retten i Randers, som bekræfter, at der kun er afsat en dato til sagen, men de kan ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om en tilståelsessag.

Nægter sig skyldig

Skandalen begyndte at rulle tilbage i november 2017, da den tidligere lokalpolitiker Per Zeidler pjækkede fra et byrådsmøde til fordel for et såkaldt gangbang i et forsamlingshus i landsbyen Ammitsbøl lidt uden for Vejle. 

I januar 2019 valgte Østjyllands Politi, at rejse tiltale mod Per Zeidler, og dengang udtalte Henrik Garlik til TV2 ØSTJYLLAND, at hans klient nægter sig skyldig.

Per Zeidler sad i byrådet i Syddjurs Kommune for Liberal Alliance, men forlod partiet og blev løsgænger kort inden seneste kommunalvalg.

I en artikelserie i Adresseavisen Syddjurs forklarer Per Zeidler, at det var i 2016, han begyndte at arrangere gangbang, men at han aldrig selv har tjent noget på sit engagement.

Der blev godt nok udvekslet penge. Typisk kostede det 1.200 kroner for en mand at deltage i en time, og ofte var der 8-12 mænd til et arrangement - men pengene gik ifølge Per Zeidler til pigerne og til forskellige udgifter:

- Da vi startede, lavede vi en cigarkasse, som vi smed nogle penge i til indkøb af forskellige ting som lagner og dynebetræk, og der skal købes gummimænd og glidecreme og sexlegetøj og alt muligt. Og hver gang er der jo også kaffe og cola og chips, har han sagt til Adresseavisen.

01:15

I et interview den 9. november 2017 fortalte daværende borgmester Claus Wistoft (V), at han mente de ting, der kom frem om Per Zeidler, var umoralske.

Luk video