Ekspert om kroniske smerter: Svært at forklare når smerter ikke kan ses

Det er især, når personer med usynlige kroniske smerter møder systemet, at der opstår en barriere. For smerterne kan ikke ses og ikke dokumenteres

01:52

VIDEO: Morten Høgh er fysioterapeut og smerte-ekspert. Se et interview med ham her.

For de fleste af os er smerter noget, der heldigvis hurtigt går over igen.

Andre lever deres liv med konstante smerte.

Læs også Ditte har startet selvhjælpsgruppe - vil bryde tabu for en million danskere

Hele 880.000 danskere har smerter i lænd og ryg, og 570.000 lider af nakkesmerter.

Og for 1 million dansker er smerterne kroniske. Det svarer til, at cirka hver femte af os har ondt et eller andet sted hele tiden.

Når det kommer til kroniske smertepatienter og andre usynlige lidelser, er lovgivningen ikke specielt gennemtænkt.

Morten Høgh, fysioterapeut og smerte-ekspert

Det kan være svært for andre at forstå, at nogen er meget hæmmede af smerter, når de ikke umiddelbart ser syge ud.

Det er helt forståeligt, mener Morten Høgh, der er fysioterapeut og smerteekspert.

- Det er ikke noget, vi kan måle eller veje. Man skal vide det for at forstå det. Der findes ingen objektive undersøgelser, blodprøver eller scanninger, der kan vise smerter, siger Morten Høgh.

01:56

VIDEO: Sine Paulsen har fået kroniske smerter som følge af psoriasis-gigt. Smerterne har vendt op og ned på hendes liv, så hun bliver nødt til at få hjælp for at klare hverdagen. Indslaget er fra 18. april 2018.

Luk video

Filmen knækker

Smerterne er en oplevelse. Og andre kan ikke med sikkerhed vide, om smerte-kronikere rent faktisk har smerter.

- Det vigtige er at se på menneskerne og lytte til dem. Kroniske smertepatienter møder en barriere, når de kommer ind i et system, hvor man forsøger at holde hånden under de svageste og forsøger at hjælpe hinanden. Men når man ikke længere kan vise eller bevise, at man er syg, så kan filmen godt knække i den verden, siger Morten Høgh.

I systemets verden bliver der ofte stillet krav om dokumentation for, at man rent faktisk har de smerter, som man påstår.

- Vi har et samfund, der består af, at vi støtter hinanden, og de tunge skuldre bærer mest. Men når det kommer til kroniske smertepatienter og andre usynlige lidelser, er lovgivningen og den måde det socialfaglige arbejder på ikke specielt gennemtænkt, siger Morten Høgh.

Kroniske smerter er tabu

Det kan også være svært for kroniske smertepatienter selv at forstå, at de har en lidelse, som ingen kan se. Ditte Bach Pose Poulsen har startet en selvhjælpsgruppe for personer med kroniske smerter.

Her mødes en gruppe borgere med kroniske smerter en gang om ugen for at dyrke mindfulness og for at hjælpe hinanden til et bedre liv med smerter.

02:24

VIDEO: Ditte Bach Pode Poulsen fik kroniske smerter i forbindelse med en graviditet. Hun har startet selvhjælpsgruppen Anonyme Borgere Med Smerter - også kaldet ABMS. Gruppen har fjorten medlemmer og mødes en gang om ugen.

Luk video

- Kroniske smerter er et tabu. For når man er syg, er man en belastning for samfundet, siger Ditte Bach Pose Poulsen.

- Det vigtige er, at de begynder at sætte ord på det. Det er utrolig svært at forklare, hvis man fejler ondt. Og vi har ikke en kur, de hjælper for alle, siger Morten Høgh.

Du kan læse mere om gruppens arbejde på abmsdanmark.dk eller på deres Facebookside.

FAKTA OM SMERTERFAKTA OM SMERTER

880.000 danskere lever med lænderygsmerter.
570.000 danskere lider af nakkesmerter. 

Kilder: Sundhedsstyrelsen & Foreningen af Kroniske Smertepatienter