Ekspert: Ingen dræbersnegle i haverne, men de er ikke langt væk
Stine Slotsbo er ekspert i dræbersnegle. I modsætning til andre synes hun, at det er et spændende dyr
Det varme vejr i maj og juni har været godt for haveejere, der ikke kan lide dræbersnegle.
For sneglene kan ikke lide varme og tørke.
Læs også
Men ifølge Stine Slotsbo, der er forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, så er det ikke, fordi vi er sluppet af med den frygtede snegl.
- De ligger bare længere nede eller under noget, siger Stine Slotsbo til TV2 ØSTJYLLAND.
Den forhadte snegl kan for eksempel være nede i jorden eller i kompostbunker.
De er ikke langt væk
Dræbersneglene er ikke så store, som de normalt er på denne årstid.
- De har ikke haft mulighed for at finde så meget mad. Desuden tåler de også at tabe utrolig meget vand. De dør ikke, men de har ikke optimale betingelser i øjeblikket, siger Stine Slotsbo.
Dræbersnegle har brug for fugt for at kunne parre sig og for at kunne lægge æg. Men de er meget fleksible, så de venter bare på, at forholdene bliver bedre.
For et par dage siden gik snegleeksperten en tur omkring Egå Engsø ved skumringstid.
- Der var der nogle, der trak ud fra fugtigt buskads. Så de er ikke langt væk, siger Stine Slotsbo.
Læs også
Et lille regnskyl, der ikke gennemvæder jorden, er ikke nok til, at vi oplever store snegleproblemer. Men en kølig fugtig aften er nok til, at de kommer ud og får den mad, de har brug for.
Første danske dræbersnegl i 1991
Stine Slotsbo ved virkelig meget om dræbersnegle. For eksempel at første gang, man fandt en dræbersnegl i Danmark, var i 1991. I Sverige fandt man den første gang i 1975.
- I begyndelsen af nullerne begyndte vi at tale om snegleproblemer. Og man kunne opleve massive forekomster af dræbersnegle rundt om i Danmark, siger Stine Slotsbo.
Læs også
Men selv i 2007 var dræbersneglen ikke spredt i hele Danmark. I dag findes den stort set i hele landet.
- Vi ved ikke, hvorfra den oprindelig er kommet. Den kommer til Danmark med potteplanter og jord, vi flytter over grænserne, siger Stine Slotsbo.
Fra skovsnegl til dræbersnegl
Faktisk er navnet 'dræbersnegl' heller ikke sneglens oprindelige navn.
- Navnet kommer fra en svensk journalist på et tidspunkt, hvor der kom rigtig mange i Sverige. Han så dem spise andre døde snegle, og det så ret voldsomt ud. Det skrev han en artikel om. Og så tror jeg bare, at det er et godt navn. I virkeligheden hedder den spansk eller iberisk skovsnegl, siger Stine Slotsbo.
Synes du, at dræbersnegle er spændende?
- Ja, men det er jeg nok en af de eneste i verden, der gør. Det er fascinerende så robust, den er. Hvis der er et år, der er koldt, kan den leve længe af meget lidt mad. Men ligeså snart den får optimale vilkår, vokser den. Det er superirriterende, når vi har den som skadedyr. Men biologisk set også fascinerende, at den er så god til at tilpasse sig, siger Stine Slotsbo.
Hvilket spørgsmål får du typisk?
- Hvordan kommer man af med dem, siger Stine Slotsbo.
Hvordan gør man så det?
- Det er der ikke noget rigtig godt svar på. Det mest effektive er at samle dem ind eller hakke dem over. Man skal se på dem som ukrudt og holde dem nede til et niveau, som man kan holde ud. Ligesom med ukrudt. Derudover kan man sætte noget op, som sneglene ikke kan lide, så de drejer af og ikke fortsætter ind i ens have. Det kan være et sneglehegn, en bræmme af sand eller lignende. Så slipper man for motorvejen af snegle, der kommer ind om aftenen. Når man har samlet dem ind, skal man slå dem ihjel. For eksempel ved at klippe dem over, fryse dem eller overhælde dem med kogende vand, siger Stine Slotsbo.