Ekspert: Hovedløst at droppe bro
Trafikøkonom kritiserer regeringen og ny rapport for ikke at undersøge potentialet i en Kattegatbro.
Regeringens beslutning om at droppe Kattegatbroen er hovedløs, fordi man ikke har set på mulighederne for at tjene de 100 mia. kr. ind igen, som broen kommer til at koste. Det mener
trafikøkonom Uffe Jacobsen, som har svært ved at tage den undersøgelse, som konsulentvirksomheden Niras har lavet for Transportministeriet, alvorligt.
- Det virker hovedløst at investere en masse i det eksisterende net uden at vurdere seriøst, hvad potentialet er i en Kattegatbro. Der er ingen, der kan modbevise, at det måske vil give 25 mia. ekstra at forbinde Århus og København, for det er der ingen, der har gidet at undersøge, siger Uffe Jacobsen.
- Man har brugt en forkert målestok, fordi man ikke har set på de investeringer, man ellers skal lave i den eksisterende infrastruktur, tilføjer han.
Og det kræver netop investeringer på andre områder i at forbedre den eksisterende infrastruktur, når broen ikke skal bygges, bekræfter adjunkt Alex Landex fra Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet.