Ekspert: God ide at eksperimentere med mobilbrug

Hele ugen skal niende klasse på Lisbjergskolen følge fem retningslinjer for brugen af sociale medier og mobiltelefoner. En ekspert mener, at det er fornuftigt at eksperimentere

03:29

Mobiltelefonen bimler og bamler. Der er røde ikoner over alt på startskærmen.

Snapchats der venter på at blive tjekket og billeder der er klar til at blive postet på Instagram. Sådan er virkeligheden for de fleste unge, men ikke eleverne i 9.X og 9.Y på Lisbjergskolen.

Vi er hele tiden tilgængelige og er derfor aldrig er alene. Det kræver, at vi tager stilling og nogle gange sætter eksperimentelle, kunstige grænser. 

Søren Schulz Hansen, ekspert i digitale indfødte

De er nemlig i gang med et socialt eksperiment, der i denne uge skal begrænse deres brug af sociale medier og mobiltelefon.

Søren Schulz Hansen, der er ekspert i digitale indfødte, ser positivt på eksperimentet.

- Som udgangspunkt synes jeg, det er en rigtig, rigtig god ide, når man vel at mærke understreger, at det er et eksperiment. Det vil sige, at det er noget andet, end den virkelighed, som eleverne møder uden for skolen, og at man skaber nogle kunstige rammer, siger Søren Schulz Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Socialt forsøg: - Pigerne får svært ved ikke at poste på Instagram

Eksperimentet, som 9.X og 9.Y på Lisbjergskolen går igennem, kommer som reaktion på den afhængighed af sociale medier og mobiltelefon, som især mange unge oplever.

- Vi er hele tiden tilgængelige og er derfor aldrig er alene. Det kræver, at vi tager stilling og nogle gange sætter eksperimentelle, kunstige grænser, siger Søren Schulz Hansen.

 

Sammenlignes med narkomisbrug

Netop behovet for at være konstant tilgængelige gør, at afhængigheden af mobiltelefon og sociale medier ofte sammenlignes med brug af narko. Ifølge Søren Schulz Hansen er den sammenligning dog ikke præcis nok.

Læs også Unge fortæller ærligt om deres falske liv på sociale medier

- Man risikerer faktisk at komme til at undervurdere, hvor stod en betydning afhængigheden har. Hvis man tror, at det her kun handler om likes og dopamin – lykkestoffet i hjernen, så undervurderer man faktisk hvor afhængige, de unge er af den her mobiltelefon, siger Søren Schulz Hansen og fortsætter:

- Det handler mere om en praktisk afhængighed. Der er mange ting, der er meget lettere, hurtigere, federe og bedre med en mobiltelefon. 

01:51

Eleverne i niende klasse på Lisbjergskolen føler sig afhængige af Facebook, Snapchat, Instagram og Youtube. Derfor er de gået med til at deltage i et socialt eksperiment, hvor de laver regler for brugen af deres mobiltelefoner.

Luk video

Forældre skal interessere sig mere

Det kan virke voldsomt, at de unges brug af sociale medier og mobiltelefon sammenlignes med narkoafhængighed. Alligevel bør man ikke være alt for bekymret.

- Det er aldrig konstruktivt at være alt for bekymret, man skal interessere sig mere for den måde vi er sammen på via vores mobiltelefoner, siger Søren Schulz Hansens. 

Læs også Svært at gøre noget ved misbrug af billeder på sociale medier

Eksperten opfordrer også til mere interesse fra de unges forældres side.

- Jeg synes i virkeligheden, at de unges forældre skal interessere sig for lidt for, hvad de unge laver på de sociale medier. Man kan spørge, hvad har du lavet på instagram i dag? eller hvilke billeder har du sendt via Snapchat? Ligesom man ville spørge, hvad har du lavet i skolen i dag?, siger Søren Schulz Hansen.

05:32

Mange unge er i dag storforbrugere af facebook, instagram og snapchat, og de får abstinenser, når der ikke er wi-fi. Her kan du se en del af TV2 Østjyllands dækning af de unges brug af sociale medier.

Luk video