Ekspert: Derfor øges smitte fra dyr til mennesker

Der er flere eksempler på, at dyr samlet i større mængder har udgjort en sundhedsrisiko for mennesker.

Senest er nedlukningen af Nordjylland sket som direkte konsekvens af en særlig mutation i Coronavirus, som er fundet hos danske mink.

En nedlukning, der er iværksat for at bremse en eventuel ny pandemi med Nordjylland som arnested, ligesom vi så det med COVID-19s opstart i Wuhan.

Men historien har vist flere eksempler på, at dyr samlet i større mængder har udgjort en sundhedsrisiko for mennesker. Blandt andet den spanske syge i 1918 og svineinfluenzaen i 2009.

Her peger viraene på, at smitten kom fra fugle og svin. Svineinfluenzaen kostede 200.000 mennesker livet i 120 lande.

Svineinfluenzaen fandt sted i 2009, og kostede på verdensplan 200.000 mennesker livet
Svineinfluenzaen fandt sted i 2009, og kostede på verdensplan 200.000 mennesker livet Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Og det er ikke tilfældigt, at risikoen for smitte fra dyr til menneske øges i takt med, at dyr lever tæt under samme tag, lyder det fra ekspert.

- I takt med vi får store besætninger af dyr, som er tæt på mennesker, så oplever vi mere spredning fra vilde dyr til mennesker, og fra besætninger til mennesker. Når vi masseproducerer, så vil der være flere dyr, der er tæt sammen, og så vil risikoen for infektioner være større – også til mennesker, siger Søren Riis Paludan, der er professor i virologi på Aarhus Universitet. 

To mulige løsninger

Søren Riis Paludan peger på to løsninger, som kan være med til at sikre, at vi i fremtiden ikke er i risiko for at få virus fra dyr.

- Løsningen er svær. Man kan få bedre sundhed blandt dyrene, og det er den ene løsning, og den anden er, at vi spiser flere planter fremfor dyr, så der ikke er så mange og så store besætninger, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er især nordjyske minkfarme, der har været ramt af corona.
Det er især nordjyske minkfarme, der har været ramt af corona. Foto: Allan Kibsgaard, TV2 ØSTJYLLAND / Ritzau

Derudover understreger han, at det kræver, at lægevidenskaben er foran med forskningen.

- De har været godt med, og det skal de blive ved med, men det kræver en kontinuerlig indsats fra forskningssiden, og det er vigtigt, vi gør det i fremtiden. Hvis man investerer i den forskning, der skal til for at få gode behandlinger mod infektioner, så kan man blive ved med at være foran, siger han. 

VIDEO-GRAFIK: Et coronavirus har populært sagt pigge, der virker som fangearme til at inficere vores celler og gøre os syge. Når man er smittet, så udvikler kroppen antistoffer mod de her pigge. Det ruster kroppen til at bekæmpe coronavirus. På samme måde skal en vaccine hjælpe kroppen med at producere de rigtige antistoffer mod virus. Og det er her problemet opstår. Hvis coronavirus muterer til en helt anderledes variation - som vi har set i mink - så er der risiko for, at vaccinen ikke virker.
Magnus Heunicke

Eksperter regner på større genåbning

Smukfest bøgeskoven

Festivaler kritiserer minister: Det giver ikke mening at planlægge forsigtigt

040321 Vildthegn DIGI Still

Ubudne gæster gnaver i Slotspark

Niels Rasmussen

AGF-fan håber at kunne deltage i tilskuer-forsøg: Det er jo det, vi lever for

Lone Abildtrup

play Lone er dødssyg og fanget i vaccinationskaos: Tilbudt "forkert" vaccine

AGF bronzemedaljer bronze fans fan tilskuere Ceres Park

Nyt forsøg vil sende 30.000 tilskuere på stadion