Eksamensangst kan kureres med søvn og motion
Teknisk Gymnasium i Århus Midtby har med held søgt hjælp i sportens verden til at dæmpe elevernes angst for eksamen.
10. maj 2010, kl. 11:34
Mere end 30 dage gammel
Det er svømmelandsholdets fysioterapeut og stressrådgiver Thomas Pape, der ifølge P4 Østjylland hjælper eleverne med at klare sig bedre ved det grønne bord. Og han mener, eleverne skal lære meget mere end deres pensum.
De skal også lære at få søvn og motion nok, og de skal arbejde med deres kropssprog.
Og det er råd, elev i 2 g Maja Dahl Kristensen er helt enig.
- Det er vigtigt at se læreren i øjnene, mens man fremlægger sit stof. Og det er godt at fortælle også med hænderne i stedet for at pille nervøst ved sit tøj, mener hun. Og hun synes, hun kan bruge den hjælp, hun får af stressrådgiver Thomas Pape.
Kilde: P4 Østjylland