Eks-soldater får bedre forhold på veteranhjem: Har længe været på ønskelisten

Den nuværende villa skal renoveres, og der skal laves tilbygninger, så soldater-veteranerne får bedre faciliteter og aktiviteter.

00:33

VIDEO: Her kan du høre mere om, hvad der skal bygges, og hvilke aktiviteter veteranerne kan deltage i.

- Det er lykkens dag i dag. Det er vildt, at vi nu langt om længe får de her rammer.

Sådan lyder det fra en glad formand for bestyrelsen for Veteranhjem Midtjylland.

Læs også Paradislejren skaber frirum for krigsveteraner

Onsdag middag blev der nemlig taget første spadestik til det såkaldte "fremtidens veteranhjem" i Brabrand ved Aarhus.

- Vi mangler virkelig nogle mødesteder og lokaler, hvor vi kan holde foredrag og aktiviteter sammen, siger formand Peter Suarez Bjørndal.

Det er noget, vi har haft på ønskelisten i rigtig lang tid. Så jeg og min familie er super glade.

Lars Alling Rasmussen, soldaterveteran

Den nuværende villa på grunden skal renoveres, og så skal der bygges en ny bygning, der skal forbedre og udvide de hjemvendte soldater og deres pårørendes muligheder for aktiviteter.

- Vi har et andet sammenhold og føler en samhørighed, når vi er sammen. Derfor er det lidt nemmere, hvis vi har de rette muligheder for at lave nogle forskellige aktiviteter, siger formand Peter Suarez Bjørndal.

For soldaterveteran Lars Alling Rasmussen har projektet stået på ønskelisten i lang tid.

Veteran: - Med midlerne kan vi meget mere

Og projektet glæder også veteranerne.

- Det er noget, vi har haft på ønskelisten i rigtig lang tid. Så jeg og min familie er super glade, lyder det fra soldaterveteran Lars Alling Rasmussen.

- Uden de her midler kan vi i virkeligheden ikke så meget. Men med midlerne kan vi meget mere, siger han.

Uden de her midler kan vi i virkeligheden ikke så meget. Men med midlerne kan vi meget mere.

Lars Alling Rasmussen, soldaterveteran

Faciliteterne skal både rumme møde- og foredragslokaler og lokaler til forskellige aktiviteter. Projektet er et samarbejde mellem Fonden Danske Veteranhjem og Realdania, og det har et budget på 23,2 millioner kroner.

- Mange veteraner, der forlader forsvaret, mister i princippet en stor del af deres familie. Og dét at man kan komme herude, gør jo lige pludselig, at man får den familie tilbage igen, siger han.

Projektet forventes at stå færdigt i december 2019.

Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), var med til at tage det første spadestik.