Eks-borgmester frifundet
Eks-borgmester Keld Hüttel og tre andre tidligere topfolk i Randers Kommune slipper for et krav om at betale en halv million kroner tilbage.
27. jan 2005, kl. 10:28
Mere end 30 dage gammel
Randers Kommune tabte i dag sin sag om at få penge ud af tidligere borgmester Keld Hüttel (S) og tre forhenværende topembedsmænd.
Kommunen ville have tilbagebetalt lidt over en halv million kroner, som den mente, at to tidligere topfolk i alt havde fået for meget, da de trådte tilbage ifølge såkaldte generationsskifteaftaler.
Vestre Landsret frifandt imidlertid de fire sagsøgte for tilbagebetaling, selv om pengene ikke var udbetalt helt efter bogen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.