Eks-borgmester får ridderkors
Tidligere borgmester i Norddjurs Kommune udnævnt til Ridder af Dannebrog
29. mar 2011, kl. 14:16
Mere end 30 dage gammel
Norddjurs Kommunes tidligere borgmester og nuværende viceborgmester, Torben Jensen, er netop blevet benådet med Ridderkorset af Dannebrogordenen.
Udnævnelsen af Torben Jensen er en anerkendelse af hans i alt 16 års virke som borgmester i først Rougsø Kommune og senere Norddjurs Kommune.
Her blev Torben Jensen fra Borgerlisten 1. januar sidste år afløst på borgmesterposten af socialdemokraten Jan Petersen.
- Jeg tager det som en anerkendelse af det, jeg har ydet i de mange år, siger Torben Jensen i en pressemeddelelse fra Norddjurs Kommune.
I begyndelsen af maj tager Torben Jensen til København for at takke Dronning Margrethe for ridderkorset.