Ejendomsmæglere fifler med liggetid
TV 2 | ØSTJYLLAND fortalte torsdag, at EDC i Ebeltoft har ændret sommerhuses liggetid. EDC er ikke de eneste.
3. apr 2009, kl. 13:41
Mere end 30 dage gammel
Torsdag bragte vi et indslag om ejendomsmæglerkæden EDC i Ebeltoft, som pludselig havde nulstillet den såkaldte liggetid for visse sommerhuse. Liggetid er hvor lang tid, et hus eller en lejlighed har været til salg.
Forklaringen fra EDC lød, at problemet opstod, da man opdaterede databasen.
Det er ikke ulovligt, men Forbrugerrådet finder fremgangsmåden uetisk og dybt kritisabelt.
Siden vi bragte indslaget, har vi fået flere henvendelser om lignende fiflerier fra ejendomsmæglere.
Se hvilke i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.