Ejendom med fire lejemål udbrændt: En person på skadestuen

En tidligere landejendom i Hasselager udbrændte natten til lørdag

02:25

Video: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

1 af 4

Klokken 02.01 natten til lørdag rykkede Østjyllands Brandvæsen ud til en større brand på Pilegårdsvej i Hasselager ved Aarhus.

Branden opstod på en nedlagt landejendom, hvor der er lejeboliger.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes.

- Fire beboere blev reddet ud med det samme, men bygningen var fuldstændig overtændt, siger Christian Bandholm, der er indsatsleder i Østjyllands Brandvæsen.

01:17

VIDEO: Slukningsmandskab fra Aarhus og Hørning måtte natten til lørdag rykke ud til en kraftig brand på Pilegårdsvej i Hasselager.  Video: Local Eyes

Luk video

En af de fire beboere fik forbrændinger på hænder og i ansigtet og blev kørt på skadestuen.

Branden var så kraftig, at slukningsmandskab fra både Aarhus og Hørning måtte rykke ud.

- Vi ved ikke, hvad der har antændt branden, siger Christian Bandholm.

Ifølge ham er bygningen udbrændt og tagkonstruktionen bortbrændt.

En tidligere landejendom på Pilegårdsvej i Hasselager udbrændte natten til lørdag. Fire beboere blev reddet ud. Foto: Google Street View