Eihilt stopper i Vild med dans

Den aarhusianske dansedronning lægger programmet på hylden

Når finalen i dette års Vild med dans er overstået d. 25. november har Marianne Eihilt danset sin sidste dans i det populære program.

- Det her bliver min sidste "Vild med dans", når det hele er slut, lægger jeg det på hylden for altid. Så er det definitivt. Jeg vil rigtig gerne til at prioritere min familie, siger Marianne Eihilt til tv2.dk.
 
Den ukronede aarhusianske dansedronning var med i Vild med dans for første gang i 2005 og i år danner hun par med Tommy Kenter.