Eftersøgning med fly i Norge udsat
Efter fundet af død person i Norge mandag, var der planlagt eftersøgning med fly i dag. Men det er nu aflyst på grund af vejret.
8. sep 2010, kl. 10:50
Mere end 30 dage gammel
Politiet har en formodning om, at den omkomne kan være en af de danskere, der druknede for tre uger siden. Derfor var der planlagt overflyvninger i området, hvor personen blev fundet.
Men vindstød på op til 30 knob, har umuliggjort overflyvninger af området både i går og i dag.
Kjevik Flyklubb, der står for flyvningerne i samarbejde med politiet, regner med at flyve ud, når vejret bliver bedre.
Personen der blev fundet af fiskere mandag, er endnu ikke identificeret. Den omkomne er nu kørt til Retsmedicinsk Institut i Oslo for nærmere identifikation.