Eftersøgning af 19-årig udvides

Politiet i Århus har bedt brandvæsnet om hjælp til at finde den unge mand, der forsvandt fredag morgen.

Århus Politi har i dag bedt brandvæsnet om assistance i eftersøgningen af den 19-årige mand, der forsvandt fredag morgen. Blandt andet har politi og brandfolk ledt efter ham i Århus Havn.

Den 19-årige Anders Peter Hembo blev sidst set på værtshuset Den Høje i Skolegade fredag morgen kl. 5. Han var ifølge politet meget beruset og sagde til sine venner, at han ville tage en bus hjem.

Derfor er politiet på udkig alle steder - også i baggårde og andre steder, hvor der normalt ikke er mennesker.

Se mere i dagens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.