Katamaran lå med bunden i vejret: Løsrev sig formentlig i nat
En eftersøgning blev søndag sat i gang i vandet tæt ved Kalø Vig. Den blev dog hurtigt indstillet, da det tyder på, at båden var ubemandet
En borger opdagede søndag en katamaran, der lå med bunden i vejret tre kilometer ude for kysten ved Kalø Vig på Djursland.
Borgeren ringede til politiet, som modtog anmeldelsen klokken 12.03. Beredskabet rykkede hurtigt ud og satte i gang i en eftersøgning i området.
Læs også
- Vi har blandt andet haft en helikopter i luften, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl.
Løsrev sig formentlig under stormen
Eftersøgningen blev dog relativt hurtigt indstillet, da man fandt ud af, at båden ikke havde nogen mast og derfor sandsynligvis ikke har været ude at sejle.
- Vi formoder, at katamaranen har løsrevet sig i løbet af natten i forbindelse med stormen, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl.
Stormen Ingolf blæste i det meste af Danmark i løbet af natten til søndag. Flere steder var det med vindstød af stormstyrke. DMI havde således udsendt et stormvarsel gældende fra midnat til søndag morgen.
Læs også
Østjyllands Politi oplyser, at det endnu ikke er lykkedes at få kontakt med bådens ejer. Samtidig er eftersøgningen ved Kalø Vig indstillet, da politiet ikke tror, at der har været nogen i båden.
Eftersøgningen fandt sted i Kalø Vig ved Djursland: