Efterlyst mand har meldt sig selv

Østjyllands Politi efterlyste torsdag en 25-årig mand, der havde forladt Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Nu er han tilbage på hospitalet.

Arkivfoto. Den 25-årige mand, der torsdag blev efterlyst af politiet, er nu tilbage på Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi bad torsdag eftermiddag offentligheden om hjælp til at finde 25-årig mand, der havde forladt Psykiatrisk Hospital i Aarhus, hvor han er dømt til at afsone en behandlingsdom for personfarlig kriminalitet. 

Kun få timer efter, at efterlysningen kom ud i pressen, valgte manden at henvende sig på Psykiatrisk Hospital i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi, som samtidig takker de borgere, der har kontaktet politiet med oplysninger i sagen. 

Læs også Østjysk DF'er: - Vælgerne har fyret mig

Den 25-årige mand havde den 22. maj uledsaget udgang fra det psykiatriske hospital, men da han ikke som aftalt var vendt tilbage nogle timer senere, iværksatte politiet en eftersøgning af ham. Men da det endnu ikke var lykkes at finde ham et par uge senere, valgte politiet torsdag eftermiddag at gå ud med en efterlysning i pressen. 

Læs også 25-årig voldsdømt forsvandt fra hospital: Derfor kunne det ske

Kan være farlig

- Vi savner info om, hvor han kan være henne. Vi har brugt meget tid på at finde ham, og nu beder vi så offentligheden om hjælp også, sagde politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND torsdag i forbindelse med efterlysningen.

Læs også OVERBLIK: Sådan blev der stemt på dit valgsted!

Da manden er vurderet til at kunne være farlig, opfordrerede politiet folk til ikke selv at tage kontakt til ham, hvis man så ham, men i stedet kontakte politiet på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen.

Da den 25-årige nu er tilbage på det psykiatriske hospital, har TV2 ØSTJYLLAND valgt at slette hans navn og billede fra denne artikel, som er opdateret klokken 17.38.