Efterlyst har meldte sig selv
Den 24-årige Mohammad Ali Ismail, som siden 15. august har været efterlyst sigtet for drabsforsøg, mødte i går op i arresten.
Mohammad Ali Ismail blev i går kl. 15.44 anholdt, da han selv mødte op ved arresten i Århus. Den 24 årige er sigtet for drabsforsøg i sagen, hvor der 31. juli blev knust en rude og efterfølgende smidt en krysantemumbombe ind gennem ruden og ind i stueetagen til en villa på Gunnar Clausens Vej i Viby.
Mohammed Ali Ismail blev i den forbindelse anholdt og torsdag d. 10. august 2006 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Århus - sigtet for drabsforsøg. Efter fremstillingen blev Ismail løsladt af retten. Byrettens afgørelse blev kæret til landsretten, som fredag d. 11. august 2006 ændrede byrettens afgørelse til fire ugers varetægtsfængsling.
Da det ikke lykkedes Århus Politi at anholde Mohammed Ali Ismail, blev han den 15. august efterlyst med billede som sigtet for drabsforsøg. Men igår meldte han altså sig selv, han vil senere idag blive afhørt.