Efterlyst: Har du set flugtbilist?
Politi søger vidner til påkørsel af cyklist
En 24-årig mandlig cyklist blev i weekenden påkørt og pådrog sig et brud på venstre håndled.
Der var dog ingen hjælp at hente umiddelbart efter, fordi bilisten flygtede fra stedet.
Nu efterlyser Østjyllands Politi føreren af bilen og håber, at vidner vil henvende sig med oplysninger.
Uheldet klokken 13.00 søndag den 19. januar i krydset Hovedvejen og Fårup Plantagevej i Fårup.
Bilisten kørte fra Fårup Plantagevej direkte ud på Hovedvejen uden at se sig for. Med 40-50 kilometer i timen ramte bilisten den 24-årige cyklist.
- Vi efterlyser føreren - eller vidner - der kan give oplysninger om flugtbilisten - og det drejer sig om en sort personbil muligvis af mærket Mitsibushi stationcar med tonede ruder, siger politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hvis man har oplysninger omkring uheldet, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.