Efterlyst fundet død
64-årige Peter Due Nielsen er fundet død
24. nov 2014, kl. 14:00
Mere end 30 dage gammel
Den 64-årige demente mand, der har været meldt savnet siden fredag, er nu fundet død.
- Han blev fundet af nogle forbipasserende i et villakvarter 20 kilometer vest for Aarhus, siger politiassistent hos Østjyllands Politi, Marianne Morgen, til TV 2 | ØSTJYLLAND, og fortsætter:
- Han er genkendt og familien er underrettet.
Peter Due Nielsen forlod fredag sit hjem i Grøfthøjparken i Viby. Siden har familie, venner og Østjyllands Politi ledt efter ham.
Han blev fundet død mandag kl. 10.30.
Østjyllands Politi har af hensyn til familien ikke yderligere oplysninger om sagen.