Efterlyst af politiet
20-årig Harrun Kabaktepe står bag tasketyverier
Østjyllands Politi efterlyser nu 20-årige Harrun Kabaktepe fra Aarhus i sagerne om tasketyveri mod en 100 og en 94-årig kvinde, som blev begået d. 22. november i Risskov.
Han sigtes for flere tasketyverier i Aarhus-området.
Lette ofre
En 100-årig kvinde kom torsdag middag gående med sin rollator på Ellebjergvej i Risskov, hvor en scooter pludselig kom kørende hen imod hende. Gerningsmanden rev tasken ud af rollatorens kurv og stak af ad Femmøllervej i retning mod Sletterhagevej.
Manden kørte på en sort scooter, bar sort tøj og en sort styrthjelm.
Godt fire minuttere senere gik det ud over en 94-årig kvinde på Nordlandsvej - også i Risskov. Kvinden kom gående på fortovet, da en scooter kom kørende hen imod hende og rev hendes taske ud af hånden på hende og forsvandt ad Skodshøjen.
Også i dette tilfælde bare manden sort tøj og sort styrthjelm.
Men nu har Østjyllands Politi altså fundet frem til gerningsmanden.
Efterforskningen har båret frugt
I forbindelse med den senere tids efterforskning i de mange sager om tasketyverier, lader det nu til, at Østjyllands Politi har fået et gennembrud i sagen.
Udover billedet af den efterlyste oplyser politiet, at Harrun Kabaktepe er 181 cm høj og bor i Aarhus.
Den efterlyste er flere gange forsøgt anholdt på mulige opholdssteder, men indtil videre uden held.
Er der nogen, der har set eller ved, hvor 20-årige Harrun Kabatepe, opholder sig, så hører politiet gerne fra vedkommende på 114.