Efterlyst vogntog og chauffør fundet død i Nordjylland

Østjyllands Politi efterlyste tidligere på dagen en tjekkisk lastbilchauffør. Han er fundet død i Nordjyllands Politikreds

1 af 2

Østjyllands Politi efterlyste torsdag formiddag en tjekkisk statsborger og hans vogntog.

Det drejede sig om en 58-årige lastbilchauffør, der sidst var set mandag den 14. november omkring klokken 12.00 i Randers i forbindelse med aflæsning af varer.

Herefter skulle det tomme vogntog fortsætte videre til området omkring Arden og Rold Skov for at afhente juletræer. Men vogntog og chauffør kom aldrig frem.

Læs også 3F om strandet lastbilchauffør: Det er slaveforhold

- Det er en efterlysning baseret på bekymring, fordi han sidst er set i mandags. Han skulle køre videre til Arden, men han kom ikke frem. Han har arbejdet i firmaet i mange år, og der er han kendt for at være en pålidelig mand, så både familien og firmaet er bekymrede. Der er ikke noget, der tyder på, at han skulle være forsvundet frivilligt, sagde Marianne morgen, pressekoordinator, Østjyllands Politi torsdag formiddag til TV2 | ØSTJYLLAND.

Og det viste sig, at der var grund til bekymring.

- Ude på Ringvejen finder vi lastbilen. Her ligger han i sovekabinen og er stille sovet ind, siger Per Vagn, vagtchef, Nordjyllands Politi.