Efterlysning: Hvem har skrevet disse noter?

Mand løb rundt på vej, mens bilerne kørte omkring ham.

En hjælpsom sjæl i Horsens vil gerne returnere blandt andet disse noter til ejermanden.

25-årige Kristina Mikolajevič parkerede søndag aften sin barnevogn i et lyskryds ved restauranten Dollys i Horsens.

Her så hun en mand løbe febrilsk rundt på vejen.

- Han prøvede at samle sine papirer op, og jeg hjalp ham. Han løb rundt på vejen, selvom bilerne kørte der, så det var lidt farligt, siger Kristina Mikolajevič til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også 23-årig dræbt på motorvej - krondyr formentlig skyld i ulykke

Jeg tror, noterne er meget vigtige for personen.

Kristina Mikolajevič, Horsens

Manden havde tabt papirerne ud en plastiklomme - ifølge Kristina Mikolajevič var der omtrent 50 sider.

Da manden med Kristina Mikolajevičs hjælp havde fået samlet sine papirer, takkede han for hjælpen og cyklede mod Horsens centrum med papirerne i sin plastiklomme.

Det var her nær restauranten Dollys, at en mand på omkring 60 år tabte sine papirer. Foto: Kristina Mikolajevič

Det blæste ret kraftigt søndag, og da Kristina Mikolajevič gik mod havnen med sin 17 måneder gamle søn, fandt hun flere papirer, som manden havde tabt. 

- Jeg tror, noterne er meget vigtige for personen. Måske er han underviser, siger Kristina Mikolajevič til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun hæfter sig ved, at der ikke længere er så mange, der skriver noter i hånden i stedet for at skrive dem på en computer. 

Læs også Familien åbner op om forsvundne Anita: - Af hele vores hjerter tak

Søndag aften efterlyste Kristina Mikolajevič manden i facebookgruppen 'Horsens'. Hun har endnu ikke hørt fra papirernes ejer.

Har du skrevet disse noter - eller genkender du håndskriften?

Manden, som Kristina Mikolajevič vurderer til at være mellem 55 og 60 år, tabte sine papirer nær restauranten Dollys omkring klokken 18.15.

- Jeg håber, at han ser efterlysningen. Det er synd, hvis papirerne er vigtige for ham, og han ikke får dem tilbage, Kristina Mikolajevič.

Ejermanden kan kontakte Kristina Mikolajevič på mailadressen kristinabien@gmail.com

Læs også Mange påkører hjorte - og det er nu, du skal passe på

Dollys ligger nær havnen i Horsens.