Efterlyser tre mænd med tung plasticpose for vold

Østjyllands Politi håber, at signalement kan fælde gerningsmændene

Foto: Google Maps

Takket være sin styrthjelm slap en 17-årig dreng natten søndag uden skrammer. 

Det var ikke på grund af et trafikuheld, at den blev nyttig, men derimod under andre alvorlige omstændigheder.

Omkring klokken 2.15 kørte den unge mand ad Terndrup Møllevej i Hornslet. Længere fremme på vejen opdagede han tre unge mænd på hans egen alder. 

Da han kørte forbi dem, svingede den ene af mændene pludselig en plasticpose fyldt med dåser i hovedet af ham.

Den 17-årige på knallerten blev heldigvis ikke væltet omkuld, men slaget var så hårdt, at fronten af hjelmen blev beskadiget, oplyser politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

- Vi håber, at der måske er nogen der kan genkende dem ud fra signalementet. Det er jo et lille område.

Signalement:

A:

  • 16-17 år
  • dansk
  • 175-180 cm
  • lyst, mellemlangt hår
  • iført sort lædervest, mørke jeans og Nike sko
  • medbragte en plasticpose med dåser

B:

  • 16-17 år
  • 170-175 cm
  • sort, mellemlangt hår
  • iført sort læderjakke og blå jeans

C:

  • dansk
  • 16-17 år
  • iført sort jakke