Efterlyser røvere
Mandag aften blev Brugsen på Jernaldervej i det vestlige Århus udsat for røveri. To røvere efterlyses.
Klokken i 20 mandag aften kom to mænd ind i Brugsen på Jernaldervej i det vestlige Århus med den hensigt at begå røveri.
Den ene truede ekspedienten med et samuraisværd. Den anden mente, at ekspedienten var for længe om at finde pengene frem. Han hoppede derfor om på den anden side af disken og begyndte selv at tage kontanter fra kassen.
De to mænd stak af i vestlig retning, og da politiet gik efter, fandt betjente pengesedler på ruten. Derfor forsøgte politiet sig med en hundepatrulje, men det lykkedes ikke hunden at få færten af røverne.
Derfor efterlyser Østjyllands Politi nu de to røvere.
Den ene beskrives som 25 år, 180 cm høj, spinkel. Han var iført sort hættetrøje med teksten WFC skrevet med hvidt foran, grå joggingbukser og sorte sportssko.
Den anden beskrives også som cirka 25 år og 180 høj. Han var almindelig af bygning, havde hvid hættetrøje, sorte bukser og sortbrune sportssko på.
Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der har set noget i forbindelse med røveriet eller ved, hvem de to røvere er.
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=paludan+mullersvej&sll=56.173846,10.159779&sspn=0.017702,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.173177,10.131669&spn=0.00688,0.021973&z=15&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort