Efterlyser nyrepatient
Udviklingshæmmet mand skal i dialyse
Politiet i Østjylland efterlyser en nyrepatient, der har været væk siden tirsdag klokken 16 . Der er tale om en 51-årig udviklingshæmmet mand, som skal i dialyse onsdag formiddag.
Den savnede er den 51-årige Peter Stig Asbjørn Petersen, der efter en cykeltur i lokalområdet ikke kom tilbage til sin plejebolig, Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet.
Han beskrives som alderssvarende af udseende, 185 cm høj, kraftig af bygning, solbrændt med kort gråt hår. Peter Stig Asbjørn Petersen var da han forsvandt iført sort t-shirt med den danske popgruppe Kandis. gråbrune shorts og en beige/brun vindjakke. Peter Stig Asbjørn Petersen går almindeligvis meget duknakket og har gråt fuldskæg.
Det frygtes, at han på grund af sin sygdom kan blive meget dårlig, hvis han ikke kommer i behandling snarest.
Skulle nogle observere Peter Stig Asbjørn Petersen, anmoder Østjylland Politi om, at de ringer på politiets servicenummer 114.