Efterlyser Audi efter røveri
Røvere kørte fra bank i mørk bil
5. dec 2013, kl. 18:51
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi efterlyser lige nu en mørk Audi A6 stationcar.
Det sker efter, at to mandlige røvere klokken 17.11 i dag slog til mod Nordea-filialen på Banegårdgade 2 i Odder.
De to røvere skaffede sig ifølge politiet adgang til bankens lokaler på voldsom vis og truede personalet til at udlevere kontanter.
Mændene kørte efterfølgende væk fra banken i en mørk Audi A6 stationcar med stjålne nummerplader.
- Østjyllands Politi efterlyser vidner, der har iagttaget noget omkring banken samt efterfølgende flugten fra stedet, skriver vagtchef Jesper Drejer i en pressemeddelelse.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.