Efterlyser 19-årig for drabsforsøg

Århus Politi efterlyser den 19-årige Shams Ud Haa efter skuddrama i Viby i går.

Århus Politi jagter den 19-årige Shams Ud Haa efter et drabsforsøg i Viby i går.

Politiet mener, at det var Shams Ud Haa, der trak en pistol og skød tre gange mod offeret på åben gade. Den 26-årige blev ramt af et overfladisk skud på låret.

Drabsforsøget fandt sted i går eftermiddag, og ifølge politiet skyldes skudepisoden et opgør i en pakistansk familie, som kom i indbyrdes strid.

Gerningsmanden flygtede i en 15 år gammel Honda Civic med registreringsnummeret VJ 49 033. Bilen har brede dæk.

Shams Ud Haa holder normalt til i Brabrand-området, og det er derfor ikke usandsynligt, at politiet kan finde ham dér.