Efter voldsomt regnvejr: Tør julegåtur skulle være mulig

Et voldsomt, men kortvarigt regnvejr har passeret dele af Østjylland

Arkivfoto. Foto: Colourbox

Både i Randers og i Aarhus samt øvrige dele af Østjylland har formiddagen budt på et voldsomt regnskyl kombineret med en stærk blæst.

- Der er en kraftig byge, der lige har passeret i Aarhus nu, og det er en dag, hvor der kommer mange byger, siger vagthavende meteorolog hos DMI Mogens Rønnebek til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Læs også Samsø-færge til Hou måtte vende om på grund af blæst

Bygen rammer eller har ramt stort set hele Østjylland, men hvis du drømmer om at gå en juletur i tørvejr skulle der dog være mulighed for det.

- Det slapper lidt af i eftermiddag og i aften, hvor der bliver længere mellem bygerne. Men blæsten slipper vi ikke rigtig af med, siger Mogens Rønnebek. 

Den voldsomme byge var kraftig, men kortvarig, og dagens varsler om vindstød af stormstyrke er da også begrænset til den jyske vestkyst. 

I Østjylland må vi 'nøjes' med en kuling og hård vind. 

01:05

Se gårsdagens vejrudsigt her

Luk video