Efter væbnet røveri: Brugsuddeler vil have lokale til at handle om aftenen

Brugsuddeler opfordrer de lokale indbyggere til at handle lige inden lukketid for at skabe tryghed

Brugsen i Stjær blev udsat for et røveri lige inden lukketid. Nu tilskynder brugsuddeleren de lokale til at handle mellem klokken 19-20 i december og januar for at skabe tryghed. Foto: Privat

- Det var meget uvirkeligt. Ligesom i en film.

Mandag aften stod brugsuddeler Lars Jeppesen i Dagli´ Brugsen i Stjær ved Galten og stillede ting op ved vindfanget ind til brugsen.

Læs også Ung kvinde udsat for røveri: Bed overfaldsmand i fingeren

- Der kommer én ind i vindfanget og siger, at det er væbnet røveri og han skal have fucking pengene. Det er det, han siger, fortæller Lars Jeppesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det var faktisk rart, at der var kunder i butikken, da det skete.

Lars Jeppesen, brugsuddeler, Stjær

Manden truer med en kniv og efterfølgende går de ind til kassen, hvor røveren selv stikker hånden ned i kassen og tager pengene. Heldigvis var en ungarbejder ude bagved for at hente en pakke, men der var stadig kunder i brugsen, da det skete.

Læs også Brandfolk mistrives: - Som at arbejde i et diktatur

- Det var faktisk rart, at der var kunder i butikken, da det skete, siger brugsuddeleren.

Det vil skabe mere tryghed for de ansatte, hvis kunderne kommer forbi om aftenen inden lukketid, mener brugsuddeler. Foto: Privat

Opfordrer til at handle om aftenen

Det gav nemlig en tryghed, at han ikke var alene om det. Lars Jeppesen ringede til politiet, da røveren var på vej ud og kun seks minutter efter var en patruljevogn på stedet.

Læs også Aarhus-forsker: - Vi har alle en snert af adhd i vores gener

- Jeg har kun rosende ord til politiets indsat, fortæller Lars Jeppesen.

Dem der havde brug for hjælp fik tilbudt krisepsykolog. Og nu opfordrer købmanden kunderne til at handle eller bare komme forbi brugsen mellem klokken 19-20.00 lige inden lukketid.

Læs også Aarhus bliver vært for næste års Michelin-stjerner: Her skal de uddeles

- Det er kun for skabe en tryghed. Der er mange unge mennesker, som arbejder hernede, og det kunne være rart, at der var nogen her den sidste time, siger Lars Jeppesen.

Det er ikke fordi, at kunderne skal købe noget, men her i de mørke måneder i december og januar vil det være rart at være flere til stede i brugsen.

- Man skal ikke handle stort ind, men i stedet for at købe den liter mælk, man har glemt og vil købe næste morgen, så gør det ti minutter i otte om aftenen. Det ville være rart, siger Lars Jeppesen.

Politiet: Det kan vi kun opfordre til

Hos Sydøstjyllands Politi synes man, at initiativet er en god idé.

- Jo mere man er i stand til som lokalsamfund, som handler om samarbejde og skabe tryghed, det kan vi kun opfordre til, siger politikommissær Jesper Julian Christensen fra Patruljecenter Nord, Sydøstjyllands Politi.

Jo mere man er i stand til som lokalsamfund, som handler om samarbejde og skabe tryghed, det kan vi kun opfordre til.

Jesper Julian Christensen, politikommissær

Men hvis det er fordi, man ikke synes at politiet skaber tryghed nok, så skal man kontakte dem. Men det er ikke tilfældet i Stjær.

Læs også Lokofører ramt af PTSD efter otte ulykker: Kan ikke få anerkendt arbejdsskade

- Hvis den tryghed vi kan skabe, ikke er til strækkelig, så vil vi gerne i dialog med borgerne, siger Jesper Julian Christensen.

Der bor lidt under 1.000 indbyggere i Stjær, og indtil nu har de været meget positive og hjælpsomme, fortæller brugsuddeler Lars Jeppesen.

Læs også Mødre på genbrugsjagt: - Det er farligt det her

- Ja, der er mange, der allerede er kommet forbi om aftenen. Jeg har fået mange varme henvendelser, og generelt er borgerne rigtig gode til at bakke op om deres brugs.

Tirsdag aften blev Dagli´ Brugsen i Voel også udsat for et røveri.