Efter Trump-sejr: Investorerne flygter fra Vestas

Investorerne flygter fra den østjyske vindmøllekoncern efter nyheden om, at Donald Trump skal være USA's præsident

Foto: Mandel Ngan - Scanpix

Foto: Jens Buttner - Scanpix

1 af 2

Valgsejren til Donald Trump kan komme til at gøre ondt på Vestas og alle andre vindmølleproducenter i verden.

Den republikanske spidskandidat har ikke lagt skjul på, at han ikke er nogen specielt stor tilhænger af vindenergi, og det kan få betydning for afsætningsmulighederne på det vigtige amerikanske marked.

Derfor bliver der solgt ud af Vestas-aktien i stor stil på fondsbørsen i København. 

Læs også Medvind til Clinton giver medvind til Vestas på børsen

Handlen med Vestas-aktien blev sat i såkaldt forlænget åbningsauktion på grund af det massive salgspres.

Og da handlen igen blev givet fri, var aktien på et tidspunkt nede at vende i et minus på 11 procent.

Efter en halv times handel havde den dog genvundet en smule og lå til et minus på seks procent.

Med kursfaldet er der lagt op til en blodig uge for Vestas-aktionærerne, der allerede mandag måtte se deres aktier blive ni procent mindre værd. 

Læs også - Denne valgkamp ser ud til at være ude af kontrol

Det skete, efter at selskabet afleverede et fremragende kvartalsregnskab, som dog indeholdt en forventning om, at man får svært ved at nå de samme finansielle resultater i 2017.

De aktionærer, der fortsat holder fast i Vestas-aktien, kan trøste sig med, at amerikanerne allerede sidste år vedtog en forlængelse af det igangværende støtteprogram for vindenergi.

Det betyder, at der i hvert fald frem til og med 2021 er garanteret støtte til opførelse af vindmøller i USA - med mindre, at Trump får held til at omgøre den beslutning.

02:40

VIDEO: Elever på Horsens Gymnasium fulgte tirsdag aften og nat det amerikanske valg.

Luk video