Efter tragedie: Kommune har fortsat fokus på Ulstrups børn

Favrskov Kommune har forberedt de praktiserende læger i Ulstrup-området på, at der kan være borgere, som har brug for hjælp efter mandagens tragedie

Favrskov Kommune rullede sit sorg- og kriseberedskab ud efter mandagens tragedie, hvor seks personer blev fundet døde i et hus i Amstrup Bakker i Ulstrup.

Kommunen vil fortsat holde øje med børnene og vurdere, om der er behov for yderligere støtte fra psykologerne, fortæller Rasmus Møller, direktør for Børn og Skole i Favrskov.

- Vi har også registreret henvendelser fra andre borgere i Ulstrup end dem, der har relation til dagtilbud og skole, og de henvises til at kontakte egen læge, siger han på Favrskov Kommunes hjemmeside og fortsætter: 

- Vi har som led heri informeret de praktiserende læger i området om de tiltag, som Favrskov Kommune har sat i værk de seneste dage - for at forberede dem på, at de vil kunne få henvendelser fra borgere, der oplever, at de har brug for hjælp som følge af ulykken. Den opgave er lægerne parate til hjælpe med, siger Rasmus Møller.

Medarbejdere og psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Favrskov Kommune var tirsdag morgen klar til at tage imod børn og forældre i Ulstrup Børnehus og Ulstrup Skole. 

- Både medarbejderne og psykologerne har snakket med børnene om deres oplevelser, tanker og følelser i forbindelse med, at familien med de fire børn og de to forældre ikke længere er her. De har også snakket med de forældre, der har været særligt påvirket af hændelsen. Det har været – og vil fortsat være – nogle svære dage, siger Rasmus Møller og tilføjer: 

- Men det har også været dage præget af nærvær og omtanke, og jeg kan mærke, at folk rykker sammen for at tage hånd om hinanden. 

Efterforskningen viser ifølge Østjyllands Politi, at det var den 45-årige far, der dræbte sin 42-årige hustru og parrets fire børn - to drenge på 3 og 11 år og to piger på 6 og 16 år.

Torsdag den 19. januar holdes der i Ulstrup fakkeltog til minde om de afdøde. Optoget vil gå fra Ulstrup Skole til familiens hjem.

 

 

Kongsgården Else

Efter massiv kritik: 1000 flere ansatte skal forbedre forhold i ældreplejen

Charlotte Ahm Kongsgården Else

play Elses barnebarn: Penge til ældre er fint, men det fjerner ikke det ringe menneskesyn

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen overvejer "kraftigt" at skærpe restriktioner

1

8 ud af 10 danskere vil vaccineres mod coronavirus, viser måling

larsIMG_0253

play Det skal være slut med buræg, mener minister: Ægproducent kalder det populisme

corona

Sundhedsordførere indkaldt til orientering søndag - partier vil sende elever hjem