Efter tip: To personer anholdt med flere tyvekoster
To personer skal søndag fremstilles i grundlovsforhør efter de blev taget med tyvekoster
En mand og en kvinde blev lørdag spottet af en person ved en adresse tæt på Knebel på Djursland.
De havde opført sig mistænkeligt gennem en længere periode, hvor de havde båret genstande ud fra et sommerhus og ind i en lille lastbil.
Personen, der havde set dem, valgte derfor at kontakte politiet, som hurtigt rykkede ud.
De stoppede køretøjet ved Lisbjerg, hvor de to personer, en 22-årig kvinde og en 26-årig mand fra Polen, blev anholdt.
Læs også
- Der var en del elektronisk håndværktøj i bilen, forklarer vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg.
Sagen efterforskes stadig, da der formentlig er tyvekoster fra mange forskellige adresser, oplyser politiet.
De to gerningsmænd bliver søndag fremstillet ved grundlovsforhør i Retten i Randers.
De to personer blev spottet ved en adresse tæt på Knebel på Djursland