Efter stor efterspørgsel: Sådan bager du sunde stenalderboller

Stenalderbollerne er meget sunde, fiberrige samt uden laktose og gluten.

01:04

VIDEO: Her kan du blive klogere på, hvordan du bager stenalderboller.

De er ikke billige at lave, men til gengæld er de lækre og meget sunde.

Sådan lyder det fra madblogger Anette Harbech Olesen, hvis stenalderboller har medvirket i TV2 ØSTJYLLAND-serien "Slut med sukker".

Her stopper vores journalist Michael Olesen helt med at spise sukker i ti dage. Før spiste han ikke mindre end to kilo slik om ugen.

Læs også Webdok: Michael spiste 100 kilo slik om året - se hans nye liv helt uden sukker

TV2 ØSTJYLLAND har fået mange henvendelser fra brugere, der gerne vil have opskriften på Anette Harbech Olesens boller, og vi lytter selvfølgelig til jer derude. 

Her følger således opskriften på Anette Harbech Olesens stenalderboller fra hendes madblog https://www.madforlivet.com/

Opskrift på stenalderboller

Ingredienser

 

1 dl tempereret vand

10 g loppefrøskaller (Skallin eller Husk)

2 gulerødder

60 g udblødte dadler

2 æg

1 dl mandelmælk

0,5 dl ekstra jomfruolivenolie

100 g mandler

100 g hasselnødder

100 g blandede hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner

1 tsk Carob

0,5 tsk uraffineret salt  

 

Fremgangsmåde

Start med at piske det tempererede vand sammen med loppeføskallerne i en skål. Blend herefter mandler og hasselnødder til mel. Riv gulerødderne og bland dem sammen med melet og rør det hele grundigt sammen.

 

Blend æggene grundigt sammen med udblødte dadler, kokosolie, carob og mandelmælk. Bland det hele undtagen æggemassen. Vend forsigtigt æggemassen, olivenolien, frø og kerner i dejen. Dejen skal være våd og have samme konsistens som grød.

 

Lad nu dejen hvile i ti minutter. 

 

Kom herefter lidt jomfruolivenolie på hænderne og form forsigtigt seks til otte boller og læg dem på en bageplade.

 

Bag bollerne på 160 grader i en almindelig ovn i 40 minutter. Lad eventuelt bollerne stå ved eftervarme i ti minutter, så bliver de mere faste.

 

Lad bollerne køle på en bagerist

 

Velbekomme!

Alt det gode

Stenalderbollerne har mange gode egenskaber, lyder det fra Anettes Harbech Olesen. 

- Når man spiser bollerne, får man både grøntsager, nødder og mandler, som er super fiberrige og mættende. Sammenligner vi det med at spise et hvidt stykke franskbrød, vil du være mæt i længere tid, fordi det ikke er de hurtige kulhyldrater, du får, forklarer hun.  

Læs også Sukker er gift for dine tænder: Her er tandlægens gode råd

Samtidig forklarer hun, at dadlerne i opskriften er med til at tilføre en sødme, der vil gøre dine mæthedscentre tilfredse.

00:55

VIDEO: Michael Olesen er meget kræsen, men han kan godt lide stenalderbollerne

Luk video

Prisen kan justeres

Det koster omkring 260 at købe ind til bollerne, hvilket umiddelbart kan lyde dyrt.

- Det er ikke en billig bolle at bage, men den tilfredsstiller dine mæthedshormoner. En enkelt bolle kan sagtens danne grundlag for en hel frokost, forklarer Anette Harbech Olesen.

Det skal med i beregningen, at når man har handlet til bollerne, er der til flere bageomgange. 

Læs også Kendt Hollywood-stjerne alvorligt skadet - aflyser besøg i Østjylland

Opskriften kan dog også gøres billigere:

- Man kan købe mange af råvarerne i almindelige supermarkeder. Man behøver ikke købe det hele i en helsekostbutik, forklarer hun.

Derudover kan mandelmælken erstattes af almindelig mælk, og nogle af nødderne kan erstattes af rugmel eller havregryn. Derudover kan man udelade carob, som giver bollerne deres mørke farve og en smag af kakao.

Her kan du se hele serien om sliksælgerens søn, der dropper sukkeret:

07:46 Luk video
07:47 Luk video
07:57 Luk video
07:49 Luk video
08:02 Luk video