Efter shitstorm mod H&M: - Racisme-anklager var noget pjat

Tøjkæde får uventet opbakning fra 18-årige Younes Deaibes, efter at man måtte trække kritiseret reklame tilbage

02:26

Younes Deaibes har fået trykt sin egen 'Coolest monkey in the jungle'-trøje som opbakning til H&M.

Tøjfirmaet Hennes & Mauritz kom i strid modvind, da man valgte at promovere en ny kollektion med en sort dreng iført en af trøjerne herfra.

Læs også Aarhusiansk toppolitiker mærker racisme på egen krop

Kritikken haglede ned over kæden, der blev kaldt racistisk, fordi at der på trøjen stod 'Coolest monkey in the jungle'. Men det var noget pjat, mener aarhusianeren Younes Deaibes.

Jeg synes, at vores samfund er blevet for nærtagende. Der skal ikke noget til, før vi råber op. Når en mørk dreng har en t-shirt på med den tekst, går vi amok.

Younes Deaibes, Aarhus

Derfor har han lavet sin egen lille protest. Han har valgt at få trykt en t-shirt med den selvsamme tekst, som han med glæde bærer.

- Jeg synes, at vores samfund er blevet for nærtagende. Der skal ikke noget til, før vi råber op. Når en mørk dreng har en t-shirt på med den tekst, går vi amok. Racisme-anklagerne var noget pjat, siger Younes Deaibes til TV2 ØSTJYLLAND.

Han lagde efterfølgende et billede af sig selv i t-shirten op på de sociale medier og fik hurtigt en masse kommentarer med på vejen.

Efter massiv kritik fjernede H&M reklamen for hættetrøjen med teksten "Coolest monkey in the jungle".

Alting kan blive racistisk

På Younes Deaibes' skole Aarhus Handelsgymnasium er flere af klassekammerater enige med ham.

Jeg synes, at det er latterligt. Det er en fin reklame. Hvis vi skal analysere alt i den her verden, så kan alting blive racistisk.

Younes Deaibes, Aarhus

- Det er jo bare en t-shirt, der repræsenterer børn, som laver ballade, siger Thuan Do.

Og det er Younes Deaibes altså helt enig i, og han frygter for en fremtid, hvor alt vil virke stødende på nogen, og hvor der skal tages alt for mange hensyn.

- Jeg synes, at det er latterligt. Det er en fin reklame. Hvis vi skal analysere alt i den her verden, så kan alting blive racistisk, siger han.

Læs også Tastefejl sendte butik i shitstorm: Nu vader den i kærlighed

Efter kritikken har Hennes og Mouritz valgt at trække reklamen tilbage og sige undskyld.