Efter sammenstød: Molslinjen aflyser flere afgange i en uge

Molslinjens ene færge skal på værft efter et sammenstød med kajen fredag. Det betyder aflysning af nogle afgange i den kommende uge

00:43

Sådan så det ud, efter at hurtigfærgen Express 1 havde kollideret med betonen. Video: Privat

Fredag ramlede Molslinjens færge ind i en betonklods, da den skulle lægge til ved Sjællands Odde.

Uheldet har betydet, at færgen så skadet, at den skal en tur på værftet ved Lindø i Odense for at blive repareret.

Læs også Molslinjen sejler ind i betonklods: Mange afgange aflyses

Færgen er sat ud af drift i en uges tid, og i den tid vil Molslinjens passagerer opleve ændringer i trafikken.

- Den færge, der blev beskadiget i går, den er vi nødt til at pille ud af trafikplanen. Det betyder jo så, at de afgange, den skulle have, dem er vi nødt til at aflyse, siger Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Molslinjen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Tre afgange aflyses om dagen

Der er tale om tre afgange, der aflyses hver dag i den kommende uge.

- Så har vi stadig Express 2 og Express, og der rykker vi lidt sammen og ændrer lidt på trafikprogrammet for at få dagene til at hænge sammen, så vi kan få så mange passagerer som muligt, siger Jesper Maack. 

Læs også Peter efterlyser kvinde med barnevogn: Vil sige undskyld med kaffe

Molslinjen opfordrer til, at passagererne orienterer sig på færgeselskabets hjemmeside og app.

- Vi har forsøgt at ramme alle de kunder, som vi ved har booket på forhånd. Dem har vi forsøgt at ramme med oplysninger om at deres færge har fået en skade, og de skal enten booke deres billet om eller finde en anden vej, siger Jesper Maack.

01:59

VIDEO: Kommunikationschef Jesper Maack forklarer her, hvordan passagererne skal holde sig orienteret.

Luk video