Efter frifindelse: Havde regnet med bødestraf

Enhedslistens Maria Sloth havde selv regnet med at blive dømt i sagen om at huse flygtninge

01:01

Byrådspolitiker Maria Sloth (EL) blev til sin egen overraskelse frifundet, da hun og hendes bofælle var i retten – tiltalt for at huse to afrikanske flygtninge.

- Vi havde egentlig regnet med at få en bødestraf, så det er da rigtig dejligt at slippe for den, siger Maria Sloth til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Læs også Byrådsmedlem frikendt for at huse flygtninge

Retten fandt ikke bevis for, at udlændingene havde opholdt sig ulovligt i landet. Men Maria Sloth er stadig ikke helt tilfreds med baggrunden for frifindelse.

- Selv om vi er glade for dagens afgørelse, mener vi stadig, at loven er dybt problematisk. Det lidt ærgerlige er, at vi er blevet frifundet på grund af manglende beviser og ikke fordi at handlingen ikke var kriminel, siger Maria Sloth.

Hun vil derfor arbejde for, at lovgivningen på området ændres. 

Læs også Marc Perera: Afgørende at domstolen tog stilling

- Vi bør have en lovgivning, der opildner til, at man hjælper, og ikke en, der skræmmer folk væk fra at hjælpe, siger hun.

Se mere i indslaget øverst i artiklen.