Efter årets varmeste dag: Nattefrosten vender tilbage

Lørdag var årets hidtil varmeste dag, men søndag vender det køligere vejr tilbage - og natten til mandag får vi nattefrost.

01:01

Søndag byder på masser af sol, men noget lavere temperaturer end lørdag.

Efter en lørdag med smukt, lunt og solrigt vejr, hvor termometeret kom helt op 16 grader i eftermiddagstimerne, så er det noget lidt andet, der venter på denne søndag. Lørdag var ellers årets hidtil varmeste dag, men søndag vender de køligere temperaturer tilbage.

Læs også Næsten 17 grader på årets hidtil varmeste dag

- Godt nok bliver søndagen også solrig, men den bliver meget koldere, end vi oplevede lørdag, siger vejrvært på TV2 Vejret, Ellen Nybo.

Det bliver altså betydeligt koldere, til trods for at der stadig er en hel del sol på himlen.

Ellen Nybo, vejrvært, TV2 Vejret

Vi kommer højest op på temperaturer mellem en seks-otte graders varme, og især om formiddagen hjælper vinden ikke ligefrem til. Faktisk kommer det til at blæse en frisk til hård vind fra nordvest.

Læs også Auktion solgte Gasolin-plader for over én million kroner

- Så det bliver altså betydeligt koldere, til trods for at der stadig er en hel del sol på himlen, siger Ellen Nybo.

Nattefrost frem mod mandag

Og for at det ikke skal være løgn, så vender nattefrosten tilbage, når kalenderen fra i morgen viser april. Det kan endda blive helt ned til minus fire graders kulde.

Femdøgnsprognosen er en blandet omgang der byder på både kraftig regn, høj sol, blæst, varme og kulde.

Onsdag og torsdag byder igen på mildere vejr med temperaturer på den gode side af ti graders varme.

Læs også Motorcyklist alvorligt kvæstet under politijagt

- Men det bliver også med en hel del regn, særligt onsdag, siger Ellen Nybo.