Efter 0-7-blamagen: Endnu værre dagen efter
Det var en flok AGF'ere med spillemæssige tømmermænd, der i dag mødte ind til træning på Fredensvang
De nedsablende ord stod i kø efter AGF's groteske 0-7-nederlag til Brøndby IF søndag aften.
I dag tog de nedslåede spillere så hul på første skridt på vejen mod genrejsning; knapt en times træning med bold inden den stod på styrketræning. Og gårsdagens kamp sad stadig i spillerne.
Læs også
- Det gør ondt. Og det gør endnu mere ondt, når man vågner op næste morgen, lyder det fra Stephan Petersen, inden han uddyber.
- Man tænker jo, at man ikke gider til træning. Det er en rigtig hård måde at vågne på næste dag. At ligge og tænke på, at man skal ud og snakke om det, der er sket, lyder det fra kantspilleren, der dog forklarer at det essentielt at holdet netop for snakket om situationen.
Også for trænerteamet gjaldt det i dag hovedsagligt om at få snakket det hele igennem.
- Vi har fået det italesat. Vi har snakket om det med spillertruppen og trænerteamet internt. Hvad var det, der gik galt, hvordan så spillerne på det og så videre, siger assistenttræner Lars Friis.
Spillerne er stadig enormt skuffede over sig selv, men Morten'Duncan' Rasmussen pointerer også, at det er vigtigt at man begynder at se frem mod kampen mod AaB, når tirsdagens fridag er overstået.
- Vi bruger nok lige dagen i dag på at være triste og ærgelige over, at vi leverede så dårligt. Og når vi så kommer ind igen onsdag, så skal vi kigge fremad, for vi har også en vigtig kamp på søndag, lyder det fra angriberen.
I tirsdagens udgave af Fodbold med Horup er AGF's træner Glen Riddersholm og Randers FC's Olafur Kristjansson gæster i panelet. Se med her på siden eller på TV 2 Østjylland kl. 19:50.